Supply Chain Act - Forpligtelse til at have et whistleblower-system

Formålet med loven om forsyningskæder er at forbedre den globale menneskerettighedssituation ved at strukturere forsyningskæderne for virksomheder med hjemsted i Tyskland på en ansvarlig måde. Med henblik herpå vil virksomheder over en vis størrelse fremover skulle gennemføre yderligere foranstaltninger til overholdelse af reglerne. Fremover skal virksomheder, der er omfattet af loven om forsyningskæder, også opfylde deres forpligtelser til at bremse misbrug som f.eks. børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination eller miljøkrænkelser.

Hvilke specifikke områder beskytter loven om forsyningskæden?

Beskyttelse, bevarelse og forbedring af menneskerettighederne på arbejdspladsen er den højeste prioritet i loven om forsyningskæden. Der er blevet defineret flere områder til dette formål (§ 2, stk. 2, i loven om forsyningskæden), hvor virksomhederne fremover skal udvise større kontrol- og omhupligt.

Disse omfatter områderne liv og sundhed, som f.eks. tages i betragtning på grundlag af den fremherskende arbejdssikkerhed gennem testet udstyr eller lav miljøforurening gennem kviksølv, forurenende stoffer, affald osv. Andre faktorer omfatter bedre arbejdsforhold, f.eks. passende arbejds-, pause- og ferietider og opfyldelse af grundlæggende behov som f.eks. mad, vand og sanitære faciliteter. Beskyttelse af børn gennem overholdelse af nationale bestemmelser om minimumsalder, foreningsfrihed med henblik på oprettelse af fagforeninger for arbejdstagere og beskyttelse mod tortur, slaveri, tvangsarbejde, diskrimination og andre umenneskelige arbejdsforhold skal også garanteres af loven om forsyningskæden.

For at overholde alle disse punkter skal virksomhederne reagere med visse foranstaltninger såsom en politikerklæring, en risikoanalyse (§ 5 i loven om forsyningskæden) og en passende risikostyring (§ 4, stk. 1, i loven om forsyningskæden). Hvilke virksomheder der er berørt af forsyningskædeloven, og i hvilket omfang virksomhederne skal overholde deres due diligence-pligt, afhænger af flere faktorer.

Du kan finde flere interessante emner i vores blog om retningslinjer for whistleblower-retningslinjer.

Hvem er berørt af loven om forsyningskæden?

Supply Chain Act gælder for alle virksomheder (uanset deres juridiske form), der har deres hovedkontor, hovedvirksomhed, administrative hovedsæde eller registrerede hjemsted i Tyskland, og som generelt beskæftiger mindst 3 000 medarbejdere (§ 1 i Supply Chain Act). Supply Chain Act finder desuden også anvendelse på virksomheder, der har en filial i Tyskland og beskæftiger mindst 3 000 medarbejdere i Tyskland. 

Denne tærskel på 3.000 ansatte vil blive reduceret til 1.000 ansatte fra den 1. januar 2024. Inden for tilknyttede selskaber skal der tages hensyn til alle koncernselskabers ansatte. 

Hvilke virksomheder er berørt af loven om forsyningskæden og i hvilket omfang?

I hvilket omfang virksomheder holdes ansvarlige for overholdelse af loven om forsyningskæden afhænger primært af det område, hvor der sker en eventuel tilsidesættelse af menneskerettighederne eller overtrædelse af miljøreglerne. Hvis virksomhedens egen forretningsenhed eller en direkte leverandør (§ 6, stk. 4, i loven om forsyningskæden) eller en af virksomhedens kontraktpartnere er berørt, skal der træffes mere vidtgående foranstaltninger, end hvis virksomheden er en indirekte leverandør uden et direkte kontraktforhold.

Desuden afhænger virksomhedens ansvar også af, i hvilket omfang den er involveret i forsyningskæden med hensyn til arten og omfanget af kerneaktiviteten, hvilken indflydelse virksomheden har på den, der begår en menneskerettighedskrænkelse, hvor meget virksomheden selv har bidraget til krænkelsen, og hvor alvorlig menneskerettighedskrænkelsen er.

Alle disse punkter skal kontrolleres både internt i virksomheden, tages alvorligt og om nødvendigt fjernes ved hjælp af passende foranstaltninger - men der er også eksterne myndigheder som BAFA (Federal Office of Economics and Export Control), som bl.a. har adgang til eventuelle klager og årsrapporter fra virksomhederne for at kunne reagere i overensstemmelse hermed i tilfælde af overtrædelser af loven om forsyningskæden.

Hvornår skal loven om forsyningskæden overholdes?

Loven om forsyningskæden træder i kraft allerede den 1. januar 2023.

Hvad forstår loven ved en "forsyningskæde"?

Supply Chain Act har en bred forståelse af forsyningskæden. En forsyningskæde henviser til alle en virksomheds produkter og tjenester. Den omfatter alle de trin i Tyskland og i udlandet, der er nødvendige for at fremstille produkterne og levere tjenesterne, fra udvinding af råmaterialer til levering til slutkunden. Desuden omfatter den ikke kun virksomheder inden for deres eget forretningsområde, men også direkte og indirekte leverandørers handlinger (§ 2, stk. 5, i loven om forsyningskæden).

I henhold til begrundelsen er brugen af tjenesteydelser, der er nødvendige for produktfremstilling (f.eks. transport eller midlertidig oplagring af varer), også omfattet. 

Gennemførelse af vidtrækkende overensstemmelsesforanstaltninger

Loven om forsyningskæden forpligter de virksomheder, der er omfattet af dens anvendelsesområde, til at gennemføre yderligere overensstemmelsesforanstaltninger. De pågældende virksomheder skal overholde forskellige menneskerettigheds- og miljømæssige forpligtelser i deres forsyningskæder på en passende måde, som er fastsat i § 3 ff. i loven om forsyningskæden. Lov om forsyningskæden:

Dette omfatter f.eks. etablering af en passende og effektiv risikostyring, hvorved menneskerettigheds- og miljørisici kan identificeres og krænkelser minimeres eller bringes til ophør. Med henblik herpå skal virksomheden udpege en person til at føre tilsyn med risikostyringen (§ 4 i loven om forsyningskæden). I loven nævnes udnævnelsen af en menneskerettighedsansvarlig som et eksempel herpå. 

Desuden skal virksomheden gennemføre passende forebyggelsesforanstaltninger inden for sit eget forretningsområde (§ 6, stk. 3, i loven om forsyningskæden). Dette omfatter bl.a. udvikling og gennemførelse af passende indkøbsstrategier og indkøbspraksis, hvorved identificerede risici undgås eller mindskes. Gennemførelsen af uddannelseskurser er også en del af dette. 

Hvis en virksomhed opdager, at en overtrædelse af en beskyttet retsstilling (f.eks. tvangsarbejde) eller en miljøforpligtelse allerede har fundet sted eller er nært forestående i dens egen virksomhed eller hos en direkte leverandør, skal den straks træffe passende afhjælpende foranstaltninger for at forhindre, bringe overtrædelsen til ophør eller minimere den (§ 7 i loven om forsyningskæden).

Bestemmelser om due diligence for indirekte leverandører

Mens foranstaltningerne til intern gennemførelse af loven om forsyningskæden i virksomheden er mere vidtrækkende og f.eks. er kendetegnet ved en erklæring om principper for respekt for menneskerettighederne (§ 6, stk. 2, i loven om forsyningskæden), etablering af et passende risikostyringssystem og en intern klageordning i virksomheden, er der i tilfælde af indirekte leverandører (§ 9 i loven om forsyningskæden) mindre akutte foranstaltninger nødvendige eller mulige, som kan træffes i tilfælde af overtrædelse af loven.

Her er virksomheden ansvarlig for at handle moralsk korrekt og træffe passende forebyggende foranstaltninger - f.eks. ved at vende sig bort fra virksomheden. Selv om en virksomhed ikke har et kontraktligt forhold til indirekte leverandører, skal der i tilfælde af en overtrædelse af loven om forsyningskæden også her foretages en risikoanalyse og udvikles et koncept til at reducere eller eliminere krænkelsen af menneskerettighederne.

Indførelse af en whistleblower-ordning

Virksomhederne er forpligtet til at oprette såkaldte "interne virksomhedsklageregler". Formålet hermed er at gøre det muligt for personer at gøre opmærksom på menneskerettigheds- eller miljørisici samt overtrædelser af menneskerettighedsrelaterede eller miljømæssige forpligtelser, som er forårsaget af virksomheden selv eller af en direkte leverandør (§ 8 i loven om forsyningskæden). Hvis der modtages en meddelelse fra en direkte berørt person, skal der kvitteres for modtagelsen. Desuden skal de personer, der har fået til opgave at gennemføre proceduren, navnlig være upartiske, uafhængige og uden instrukser. Det kan f.eks. være en ombudsmand.

Desuden fastsætter loven yderligere krav til et sådant whistleblower-system. Det skal f.eks. være tilgængeligt for potentielle brugere. Desuden skal whistleblower-systemet også opretholde fortrolighed om identiteten og effektivt sikre beskyttelse mod ulempe eller straf på grundlag af en klage (§ 8, stk. 4, i forsyningskædeloven). 

Manglen på et (digitalt) whistleblowing-system udgør en administrativ overtrædelse og kan straffes med en bøde på op til 800.000 euro (§ 24, stk. 1, nr. 8, i loven om forsyningskæder).

Ekstern revision foretaget af officielle myndigheder

Virksomhedens interne ansvar (§ 4, stk. 3, i loven om forsyningskæden) for at kontrollere, at loven om forsyningskæden overholdes, og om nødvendigt at afhjælpe fejl, kan ikke være den eneste tilsynsmyndighed. Selv om ledelsen eller en udvalgt menneskerettighedsansvarlig normalt er ansvarlig for at indføre visse foranstaltninger, f.eks. et risikostyrings- og klage- eller whistleblowing-system, kontrolleres overholdelsen af menneskerettighederne også eksternt.

Det er det føderale kontor for økonomi og eksportkontrol (BAFA), der er ansvarlig for dette.

Konsekvenser af manglende overholdelse af loven om forsyningskæden

Hvis loven om forsyningskæden og de tilhørende forpligtelser til at udvise rettidig omhu ikke overholdes, kan virksomheden pålægges alvorlige sanktioner og konsekvenser, afhængigt af området og alvoren af menneskerettigheds- eller miljøkrænkelserne. Først og fremmest bør der naturligvis træffes passende foranstaltninger for at opfylde forpligtelsen til at udvise omhu i fremtiden og få problemerne i denne henseende under kontrol.

Hvis dette ikke er tilfældet, fastsætter BAFA passende sanktioner, der kan spænde fra en bøde til en treårig udelukkelse fra tildeling af offentlige kontrakter eller udbudsprocedurer i tre år. Sidstnævnte er meget katastrofalt for de fleste virksomheder, men bøderne kan også være høje: Mellemstore virksomheder kan blive sanktioneret med beløb på 100 000, 500 000 eller 800 000 EUR, og virksomheder med en højere årlig omsætning kan endda blive pålagt sanktioner på flere millioner euro.

Gennemførelse ved hjælp af et digitalt whistleblowing-system 

Med Hintbox kan virksomheder, der er berørt af loven, hurtigt og nemt gennemføre kravene til en intern klageprocedure fuldt ud. Hintboxen er til enhver tid tilgængelig for alle parter i forsyningskæden. Desuden er fortrolighed implementeret bl.a. gennem kryptering samt adskillelses- og autoriseringskoncepter. Desuden kan whistleblowere også indsende deres indberetninger anonymt. Med vores dynamiske formular kan du oprette yderligere formularer for at anmode om de nødvendige oplysninger om en menneskerettighedskrænkelse.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.